Skulpturen, duen i Roskilde Domkirke



Skulptur designet af Maria Lau Krogh i forbindelse med konfirmandtræf 2014. Skulpturen hænger over højaltret i Roskilde Domkirke, forestillende en gigantisk due. Duen er symbol på Helligånden, fred, håb og frihed. Materialet er plexiglas. 2000 konfirmander har leveret fjer til skulpturen, hver fjer indeholder en bøn, et håb til fremtiden. De mange fjer er samlet i små bunker og vedhæftet duens vinger. Duen har et vingefang på 6 meter. Skulpturen bliver belyst så udtrykket skifter efter farvebelysningen. Den kan være lysende hvid og indtage alle regnbuens farver. Glasset reflekterer due og fjer flere steder i kirkerummet.